Der er ikke noget at sige til, at stadigt flere og flere lægger vejen forbi genbrugsbutikker, når man vil indrette et eller flere rum i boligen. Hvad enten der er tale om, at et rum bare skal piftes lidt op, eller der er tale om indretning fra bunden af, så findes der så mange fantastiske muligheder for at gøre rigtigt gode køb både ude i de fysiske butikker og på nettet. Der er ingen tvivl om, at dét at købe genbrug er langt mere end en midlertidig trend. Det er ganske enkelt blevet en fast del af tilværelsen i en verden, hvor miljø og bæredygtighed spiller en stadigt større rolle. Noget af det, der er fokus på i disse år, når det gælder indretning, er originalitet og personlig smag. Glem alt om “rigtigt” og “forkert”, for det er helt og aldeles op til den enkelte, hvordan éns bolig skal fremstå. Det er naturligvis også grobund for masser af kreativitet, og det kan kun være godt og positivt.